lørdag den 23. april 2011

At følge med bogstrømmen...

Indtil for ca. et halvt år siden ledte jeg efter en oversigt over, hvad der vil komme på det danske bogmarked af ny litteratur. Jeg spurgte endda i par boghandler om, hvordan de følger med. Men der findes ikke en autoritative oversigt - andet end forlagenes kataloger. Det bedste jeg har fundet, og nu har slået mig til tåls med, er netboghandlen Saxo's liste over kommende bøger. Det giver i hvert fald for mit vedkommende et godt pejlemærke for, hvad jeg kunne få lyst til at læse, når titlerne udkommer.
Hvis jeg var en af Lars Bukdahls proselytter er det nok ikke dér, jeg ville finde min kommende litteratur, men der er nok andre netværk til det...
Der er også "fejl og mangler", så der pludselig er udkommet et "hit", som ikke stod på listen, eller at en udgivelse er udsat, hvilket sker forbløffende tit i nærheden af den oprindeligt planlagte udgivelsesdato.
Sidst i måneden er jeg begyndt fra 2011 at lave en liste over de bøger, som Saxo har til salg fra den kommende måned, som jeg selv måske kunne have lyst til at læse. Hvis du klikker her, kan du se de lister, jeg foreløbig har lavet på min "hovedblog" Bogbrokken- og det kommer snart en ny for maj måned!
Er der nogen derude i det virtuelle, som har bedre bud på, hvordan man kan følge med hurtigt og nemt, hører jeg meget gerne fra jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar