ADVARSEL! : Læs IKKE Weekendavisens anmeldelse af Thierry Jonquets Spindleren! - især ikke hvis du selv har tænkt dig at læse den.

(Dette indlæg er tidligere blevet bragt på Bogbrokken, men kan nok også som et debatindlæg om boganmeldelser i det hele taget bringes her):

Lars Bonnevie har nemlig i ugens udgave af Weekendavisen anmeldt thrilleren Spindleren af Thierry Jonquet. Det har han s'gu ikke gjort godt! Jeg har sendt et læserbrev til Weekendavisen, som lyder:

"Lars Bonnevie (LB) anmeldte 24. juni Thierry Jonquets fremragende thriller Spindleren. Og bogen får da også som fortjent en meget positiv anmeldelse.
Hvad bogen og dens kommende læser derimod ikke har fortjent, er at den får stort set samtlige vigtige spændingspunkter afsløret i anmeldelsen.
LB skriver, at "en spindler er en edderkop, der tålmodigt indfanger sit bytte i et spind". Og det gør Jonquet også i sin måde at skrive bogen. Men LB flår derefter hele spindet i stykker, så hele det indspundne plot ligger blotlagt, allerede inden man begynder på bogen.
For det er netop forfatterens langsomme afsløring af, hvad historien bag forholdet mellem plastikkirurgen Lafargue og hans fange Ève går ud på, der den store hemmelighed i bogen. Det sammen med årsagen til Lafargues datters psykose og smågangsteren Alex' virkelige rolle afslører LB og fratager dermed den kommende læser bogens store oplevelse.
Lidt selvcensur i referatet havde klædt anmeldelsen, og jeg vil ikke anbefale nogen at læse anmeldelsen, med mindre de allerede har læst bogen. Og det er vel ikke meningen med boganmeldelser?"

Du kan, hvis du tør - eller har læst bogen, se anmeldelsen i Weekendavisen fra d. 24. juni 2011 eller på Weekendavisens hjemmeside, hvis du har et login.

Hvad kan lektørudtalelser bruges til? - Til at lære at læse mellem linier!

Jeg var indtil for ca. fem år siden læsesalsmenneske med statistik og lovbekendtgørelser og fjernlån som hovedbeskæftigelse - endda ansat pga. mit kendskab til EU-stof....!
Nu har jeg i den grad kastet mig ud i den skønlitterære verden (se bare på Bogbrokken), men som professionel bibliotekar deltager jeg også i at udvælge bøger på mit bibliotek i både det fag- og skønlitterære orgie af lort og lagkage, der nu engang udgives. Og på dette område står jeg stadig ret ofte på bar bund med lektørudtalelserne, hvor jeg synes, at jeg skal læse så meget mellem linierne en gang imellem for at se, at lektøren faktisk synes, at en bog er lort - uden lagkage! Nogle gange er jeg ude for, at samtlige avisanmeldelser dømmer "Lort!" til en bog, hvorefter lektøren fra DBC (Dansk BiblioteksCenter) skriver, at den bog skal nok finde sit publikum og faktisk er god indenfor sin genre. Hvad stiller man op? Især når der ikke er andet end lektørudtalelsen at gå efter?
Jeg har talt med et par lektører, som jeg ved ellers har deres meningers mod, sige, at de ofte lægger bånd på sig selv i deres kritik af bøger, fordi der bliver lagt pres fra især nogle forlag, der nærlæser, klager og får ændret lektørudtalelserne til deres fordel. Så der måske bliver solgt flere eksemplarer til folkebibliotekerne.
Som det ser ud nu, har avisanmeldelerne langt større integritet end lektørerne, der burde sikres retten til at skrive, hvad de faktisk mener!
Hvad skal vi bibliotekarer så bruge lektørudtalelserne til? Nogle gange er de faktisk bedst til at lære deres læser at læse mellem linier. Og det burde da vist ikke være meningen med dem?

Stjerner & Hjerter II - Debat på Litteratursiden

Mit indlæg her på Bibliotekar Bagklogs Dagbog fra d. 13 juni om anmeldelser og stjernesystemer og deres an- og uanvendeligheder blev også lagt på Litteratursiden , og det medførte, at de redaktionelle medarbejdere Michael Linde Larsen og Astrid Bjørnskov Thorhauge fra Litteratursiden skrev svar, der i det store og hele gav mig ret og hver for skitserede mulige løsninger på problemerne med Litteratursidens ratinglister. Astrid Bjørnskov Thorhauge skrev bl.a at redaktionen var blevet enig om at forsøge at promovere muligheden for at stemme på sitet i højere grad.
Jeg skrev tilbage og stillede mig tvivlende overfor effekten af dette, da jeg tror, at mange flere bruger litteratursiden til at finde oplysninger om nye læsemuligheder end at læse om bøger, som de allerede har læst.
Chefredaktør Lise Vandborg har nu svaret på dette og holder fast i promoveringsforsøget, selv om hun anerkender min pointe.Ellers vil man overveje at bruge forsidens ratingspalte på noget andet.
Så nu må vi se, om Litteratursidens ratingliste bliver mere anvendelig, men jeg tvivler altså stadig... For i det mindste at øge anvendeligheden har jeg foreslået litteratursiden, at bøger mindst skal have 10 stemmer, før de bliver brugt på ratinglister. Dette er lige sket, så svaret venter jeg på.
Se udvekslingen af synspunkter på mit indlæg på Litteratursiden.

Stjerner & Hjerter - og hvad de ikke kan bruges til

Aviserne bruger dem. Tidsskrifterne bruger dem. Netboghandlerne bruger dem. Litteratursiden bruger dem. Og bloggerne - herunder jeg på Bogbrokken - bruger dem. Stjernerne, hjerterne og hvordan de forskellige karaktersystemer nu ellers kan se ud.
Oftest giver de et nemt og hurtigt overblik over en samlet og kortfattet konklusion og som et supplement til en større eller mindre skriftlig anmeldelse af et værk. Og det fungerer ofte fint, men det giver en gang imellem nogle oplagte problemer.
Jeg synes, at karaktersystemerne oftest er nogle fine pejlemærker for, hvad en enkelt anmelder synes om et værk. Og karakterne kan være meget forskellige fra anmelder til anmelder. Et eksempel kunne være en ny italiensk historisk roman fra 1400-tallets Genova, Carlo A. Martigli 999: den sidste vogter, der i Berlingske Tiden fik 1 stjerne, mens den fik en glimrende anmeldelse i Weekendavisen, der nok ville have fået 4 eller 5 stjerner, hvis avisen brugte stjerner. Fint nok, der er forskellige meninger om litteratur, og det skal der være. Men nu kommer det problematiske:
Man kan altså ikke slå de to karakterer sammen og dividere med 2 og så sige, at bogen er 3 stjerner værd. Det anser jeg som noget vrøvl! Og jo færre tilkendegivelser jo mindre anvendeligt. Og her har f.eks. Litteratursiden her et problem. For det gør de, og Litteratursiden bruger en hel spalte på dens forside på at give henvisninger til de seks bedst ratede bøger og andre litteratursidesider. Pt. er den bog blandt de seks med flest stemmeangivelser kommet med på denne liste pga. af elleve karaktergivninger, og tre af de repræsenterede på listen på baggrund tre eller fire tilkendegivelser. Dvs. at hvis jeg ville drille og gik ind på Litteratursiden og gav disse tre én opslået bog (som er stjernen her), ville de alle ryge direkte ud af listen. Det er sgu for småt et grundlag at promovere på - især når det er fast indslag på en forside!
På Saxo har jeg flere gange set, at bøger, som slet ikke er udkommet endnu, har fået stjerner - mere pga. forventninger end fordi folk havde læst dem. Sidste udgav Jussi Adler-Olsen Journal 64. Så vidt jeg husker havde mindst ti personer givet den fem ud af fem stjerner på Saxos hjemmeside mindst en måned, før den udkom... Og hvad kan man så bruge det til? Nul og en skid!