Nyt indlæg på BOGBROKKEN om skønlitterære udgivelser i september 2011

Følg dette link

Web 2.0 værktøjskassen opdateret

Den engelske superblogger Phil Bradley har opdateret sin liste over Web 2.0-værktøjer. Der er stof til timers fordybelser og afprøvninger - så du kan fylde din hverdag eller bare din computer med hundredvis af tællere, kontorartikler, bogmærkefunktioner, specialsøgemaskiner, dippedutter og dingenoter.
Der er masser af guf for webtuøw-freaks fra en mand, der helt oppe på beatet, hvad det angår.
Links: 
Updating my Web 2.0 list - fra Phil Bradley's blog
Phil Bradley's homepage

PS: Tippet om dette link kom fra den glimrende danske Biblog, som redigeres af Susanne Kierkegaard fra Roskilde Bibliotekerne og Erik Høy fra Københavns Kommunes Biblioteker.

Det mænd og kvinder læser - på stranden

© Martin Parr / Magnum Photos

© Martin Parr / Magnum Photos

Billederne er taget fra: fantomatik75.blogspot.com

Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse og udlånstallene

Da jeg tidligere på dagen var inde på vore lokale nynazisters hjemmeside for at se, om man skulle have skrevet en kommentar til tragedien i Norge, så jeg også følgende indlæg fra d. 4. juli:

"Bøger lånes som aldrig før: Og mens vi er ved det danske sprog. Hvis bibliotekernes udlån af bøger kan tages som en målestok, står det slet ikke så dårligt til med danskernes læselyst og det danske.

I 2010 lånte folkebibliotekerne godt 31 millioner bøger ud, og det svarer til, at hver dansker låner seks bøger om året på ét af landets biblioteker.
Det fremgår af den opgørelse, som Danmarks Statistik har offentliggjort.
Bøger, herunder tidsskrifter, tegner sig for godt 67 procent af bibliotekernes samlede udlån.
Det er da dagens positive nyhed ! "

Jeg gad nu godt vide, hvor mange af de 31 mill. udlån som Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse egentlig ville sætte pris på?

DNSB havde forøvrigt en kommentar til tragedien (Med titlen: "Det afhænger af øjnene der ser" fra 23.7), som i hvert fald jeg ikke kan finde hoved eller hale på. Kan du?
Se selv på DNSB's hjemmeside...
NYT: Siden har DNSB fundet i det mindste ét ben at stå på i terrorsagen i Norge - selv om benet står på en gyngende grund....

Bibliotekarer er vidunderlige mennesker...

"Bibliotekarer er vidunderlige mennesker, til dels fordi de ikke er klar over, hvor farlig viden er. Karl Marx vendte op og ned på det tyvende århundredes politiske landskab siddende ved et biblioteksbord. Men moderne bibliotekarer er mere bange for uvidenhed, end de er for den potentielle ødelæggelse, som viden kan føre med sig".


                                                      I: Walter Mosley: New York Karma, 2011 - s. 208

Da jeg blev bibliotikar...i Wiekendavisen

Weekendavisens bogtillæg 1. juli 2011

ADVARSEL! : Læs IKKE Weekendavisens anmeldelse af Thierry Jonquets Spindleren! - især ikke hvis du selv har tænkt dig at læse den.

(Dette indlæg er tidligere blevet bragt på Bogbrokken, men kan nok også som et debatindlæg om boganmeldelser i det hele taget bringes her):

Lars Bonnevie har nemlig i ugens udgave af Weekendavisen anmeldt thrilleren Spindleren af Thierry Jonquet. Det har han s'gu ikke gjort godt! Jeg har sendt et læserbrev til Weekendavisen, som lyder:

"Lars Bonnevie (LB) anmeldte 24. juni Thierry Jonquets fremragende thriller Spindleren. Og bogen får da også som fortjent en meget positiv anmeldelse.
Hvad bogen og dens kommende læser derimod ikke har fortjent, er at den får stort set samtlige vigtige spændingspunkter afsløret i anmeldelsen.
LB skriver, at "en spindler er en edderkop, der tålmodigt indfanger sit bytte i et spind". Og det gør Jonquet også i sin måde at skrive bogen. Men LB flår derefter hele spindet i stykker, så hele det indspundne plot ligger blotlagt, allerede inden man begynder på bogen.
For det er netop forfatterens langsomme afsløring af, hvad historien bag forholdet mellem plastikkirurgen Lafargue og hans fange Ève går ud på, der den store hemmelighed i bogen. Det sammen med årsagen til Lafargues datters psykose og smågangsteren Alex' virkelige rolle afslører LB og fratager dermed den kommende læser bogens store oplevelse.
Lidt selvcensur i referatet havde klædt anmeldelsen, og jeg vil ikke anbefale nogen at læse anmeldelsen, med mindre de allerede har læst bogen. Og det er vel ikke meningen med boganmeldelser?"

Du kan, hvis du tør - eller har læst bogen, se anmeldelsen i Weekendavisen fra d. 24. juni 2011 eller på Weekendavisens hjemmeside, hvis du har et login.

Hvad kan lektørudtalelser bruges til? - Til at lære at læse mellem linier!

Jeg var indtil for ca. fem år siden læsesalsmenneske med statistik og lovbekendtgørelser og fjernlån som hovedbeskæftigelse - endda ansat pga. mit kendskab til EU-stof....!
Nu har jeg i den grad kastet mig ud i den skønlitterære verden (se bare på Bogbrokken), men som professionel bibliotekar deltager jeg også i at udvælge bøger på mit bibliotek i både det fag- og skønlitterære orgie af lort og lagkage, der nu engang udgives. Og på dette område står jeg stadig ret ofte på bar bund med lektørudtalelserne, hvor jeg synes, at jeg skal læse så meget mellem linierne en gang imellem for at se, at lektøren faktisk synes, at en bog er lort - uden lagkage! Nogle gange er jeg ude for, at samtlige avisanmeldelser dømmer "Lort!" til en bog, hvorefter lektøren fra DBC (Dansk BiblioteksCenter) skriver, at den bog skal nok finde sit publikum og faktisk er god indenfor sin genre. Hvad stiller man op? Især når der ikke er andet end lektørudtalelsen at gå efter?
Jeg har talt med et par lektører, som jeg ved ellers har deres meningers mod, sige, at de ofte lægger bånd på sig selv i deres kritik af bøger, fordi der bliver lagt pres fra især nogle forlag, der nærlæser, klager og får ændret lektørudtalelserne til deres fordel. Så der måske bliver solgt flere eksemplarer til folkebibliotekerne.
Som det ser ud nu, har avisanmeldelerne langt større integritet end lektørerne, der burde sikres retten til at skrive, hvad de faktisk mener!
Hvad skal vi bibliotekarer så bruge lektørudtalelserne til? Nogle gange er de faktisk bedst til at lære deres læser at læse mellem linier. Og det burde da vist ikke være meningen med dem?

Stjerner & Hjerter II - Debat på Litteratursiden

Mit indlæg her på Bibliotekar Bagklogs Dagbog fra d. 13 juni om anmeldelser og stjernesystemer og deres an- og uanvendeligheder blev også lagt på Litteratursiden , og det medførte, at de redaktionelle medarbejdere Michael Linde Larsen og Astrid Bjørnskov Thorhauge fra Litteratursiden skrev svar, der i det store og hele gav mig ret og hver for skitserede mulige løsninger på problemerne med Litteratursidens ratinglister. Astrid Bjørnskov Thorhauge skrev bl.a at redaktionen var blevet enig om at forsøge at promovere muligheden for at stemme på sitet i højere grad.
Jeg skrev tilbage og stillede mig tvivlende overfor effekten af dette, da jeg tror, at mange flere bruger litteratursiden til at finde oplysninger om nye læsemuligheder end at læse om bøger, som de allerede har læst.
Chefredaktør Lise Vandborg har nu svaret på dette og holder fast i promoveringsforsøget, selv om hun anerkender min pointe.Ellers vil man overveje at bruge forsidens ratingspalte på noget andet.
Så nu må vi se, om Litteratursidens ratingliste bliver mere anvendelig, men jeg tvivler altså stadig... For i det mindste at øge anvendeligheden har jeg foreslået litteratursiden, at bøger mindst skal have 10 stemmer, før de bliver brugt på ratinglister. Dette er lige sket, så svaret venter jeg på.
Se udvekslingen af synspunkter på mit indlæg på Litteratursiden.

Stjerner & Hjerter - og hvad de ikke kan bruges til

Aviserne bruger dem. Tidsskrifterne bruger dem. Netboghandlerne bruger dem. Litteratursiden bruger dem. Og bloggerne - herunder jeg på Bogbrokken - bruger dem. Stjernerne, hjerterne og hvordan de forskellige karaktersystemer nu ellers kan se ud.
Oftest giver de et nemt og hurtigt overblik over en samlet og kortfattet konklusion og som et supplement til en større eller mindre skriftlig anmeldelse af et værk. Og det fungerer ofte fint, men det giver en gang imellem nogle oplagte problemer.
Jeg synes, at karaktersystemerne oftest er nogle fine pejlemærker for, hvad en enkelt anmelder synes om et værk. Og karakterne kan være meget forskellige fra anmelder til anmelder. Et eksempel kunne være en ny italiensk historisk roman fra 1400-tallets Genova, Carlo A. Martigli 999: den sidste vogter, der i Berlingske Tiden fik 1 stjerne, mens den fik en glimrende anmeldelse i Weekendavisen, der nok ville have fået 4 eller 5 stjerner, hvis avisen brugte stjerner. Fint nok, der er forskellige meninger om litteratur, og det skal der være. Men nu kommer det problematiske:
Man kan altså ikke slå de to karakterer sammen og dividere med 2 og så sige, at bogen er 3 stjerner værd. Det anser jeg som noget vrøvl! Og jo færre tilkendegivelser jo mindre anvendeligt. Og her har f.eks. Litteratursiden her et problem. For det gør de, og Litteratursiden bruger en hel spalte på dens forside på at give henvisninger til de seks bedst ratede bøger og andre litteratursidesider. Pt. er den bog blandt de seks med flest stemmeangivelser kommet med på denne liste pga. af elleve karaktergivninger, og tre af de repræsenterede på listen på baggrund tre eller fire tilkendegivelser. Dvs. at hvis jeg ville drille og gik ind på Litteratursiden og gav disse tre én opslået bog (som er stjernen her), ville de alle ryge direkte ud af listen. Det er sgu for småt et grundlag at promovere på - især når det er fast indslag på en forside!
På Saxo har jeg flere gange set, at bøger, som slet ikke er udkommet endnu, har fået stjerner - mere pga. forventninger end fordi folk havde læst dem. Sidste udgav Jussi Adler-Olsen Journal 64. Så vidt jeg husker havde mindst ti personer givet den fem ud af fem stjerner på Saxos hjemmeside mindst en måned, før den udkom... Og hvad kan man så bruge det til? Nul og en skid!

"Det man læser" - i Lyngby!

Alt efter litterære interesser er det altid interessant at se, hvordan en liste over de mest reserverede bøger på ens bibliotek ser ud.
Denne gang var jeg faktisk lidt overrasket over hvor "seriøs", listen for skønlitterære tophittere på mit bibliotek så ud. Ikke mindre end tre litterære forfattere (Franzen, Helle & Thorup) har tilkæmpet sig pladser på den skønlitterære Top10 for Lyngby-Taarbæk Kommune pr. 24. maj. Og Jussi Adler-Olsen har i hvert fald også et andet sigte end bare det at underholde med sin bog.
Jeg har da tidligere set lister, som udelukkende bestod af krimier. Det er da ikke noget galt i i sig selv, og her er da kun tre krimiforfattere (gæt selv hvilke!), som sagtens kunne være afløst af nogle, som skriver langt bedre. Men også det er set værre. Fra mit synspunkt...
Her er Lyngbys skønlitterære TOP 10, efter antallet af reservationer:

• 104:   Camilla Läckberg: Fyrmesteren
•   80:   Elsebeth Egholm: Tre hundes nat 
•   68:   Adler-Olsen, Jussi: Journal 64 
•   64:   Auel, Jean M.: Hulernes sang
•   58:   Jonathan Franzen: Frihed
•   56:   Helle, Helle: Dette burde skrives i nutid
•   54:   Jonasson, Jonas: Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet
•   53:   Kepler, Lars: Paganinikontrakten 
•   52:   Sara Blædel: Dødsenglen
•   50:   Thorup, Kirsten: Tilfældets gud       

Du kan se mine anmeldelser af de understregede bøger på Bogbrokken ved at klikke på titlen, og både Frihed og Tilfældets gud skulle komme i løbet af de næste uger.

        

Bibliotekarer og læsere: Klag - DBC lytter til os!

I de forløbne uge blev jeg færdig med Peter Temples glimrende australske krimi Den brændte jord, der er udgivet i år. Dansk Bibliotekscenters (DBC) indholdsnote lød: "Krimi. I Melbourne er kriminalinspektør Villani presset arbejdsmæssigt og ikke mindst privat, hvor hans ægteskab bryder endegyldigt sammen, hans teenagedatter dør af en overdosis, og hans barndomshjem trues af voldsomme skovbrande". Og emneordene for bogen var: Krimi, Skovbrande, Mænd, Australien og 2000-2009.
Men bogen handler til dels om Villanis personlige opgør, men det er en sidehistorie.Bogen handler i langt højere grad om politisk pres og korruption og om opklarinegen af fire brutale mord med spor op i toppen af samfundet, mens skovbrandene mere er en metafor i bogen, men som er ophøjet til at være det eneste emneord om selve handlingen i krimien fra Australien.
Desuden er det et altså et vigtigt spændingspunkt i bogen, hvad der kommer til at ske med Villanis datter - og i indholdsnoten bliver det hele afsløret.
Jeg brokkede mig til DBC, og nu lyder indholdsnoten: "Krimi. I Melbourne er kriminalinspektør Stephen Villani arbejdsmæssigt presset af fire mord, et mord på en ung pige i en luksuslejlighed og mordene på tre narkohandlere. Også privat er han under pres, idet hans ægteskab endegyldigt bryder sammen, hans teenagedatter forsvinder, og hans barndomshjem trues af voldsomme skovbrande".
Og emneordet skovbrande er væk og til gengæld er ensomhed og korruption kommet til. Fint med mig!
KLAG når I ser åbenlyse fejl. Det kan betale sig - og DBC lytter faktisk efter os gulvbibliotekarer og læsere af bøgerne.
God og hurtig reaktion af DBC! Tak for det.

Det litterærlige Verdenskort

Det litterærlige Verdenskort er nærmere betegnet Mit litterærlige Verdenskort, nemlig et kort over hvor de bøger, som jeg har læst sådan ca. siden 2008, foregår. Hvis en eller anden lokalitet bliver portrætteret i bogen - og altså ikke bare nævnt - er den indført. Og i mange af tilfældene med henvisning til mine anmeldelser af bøgerne på min hovedblog Bogbrokken.
Prøv kortet, der er både røde markeringer, hvor helt bestemte lokaliteter på by- eller egnsniveau er markeret, og der er hvide markeringer, hvor noget mere diffuse lokaliteter på egne og lande vises.
Klik på kortet og kom til Det litterærlige Verdenskort på Google Maps.

Bare rolig- der er kommet mange flere markeringer på siden dette
screenshot blev lavet!

At følge med bogstrømmen...

Indtil for ca. et halvt år siden ledte jeg efter en oversigt over, hvad der vil komme på det danske bogmarked af ny litteratur. Jeg spurgte endda i par boghandler om, hvordan de følger med. Men der findes ikke en autoritative oversigt - andet end forlagenes kataloger. Det bedste jeg har fundet, og nu har slået mig til tåls med, er netboghandlen Saxo's liste over kommende bøger. Det giver i hvert fald for mit vedkommende et godt pejlemærke for, hvad jeg kunne få lyst til at læse, når titlerne udkommer.

Hvis jeg var en af Lars Bukdahls proselytter er det nok ikke dér, jeg ville finde min kommende litteratur, men der er nok andre netværk til det...

Der er også "fejl og mangler", så der pludselig er udkommet et "hit", som ikke stod på listen, eller at en udgivelse er udsat, hvilket sker forbløffende tit i nærheden af den oprindeligt planlagte udgivelsesdato.

Sidst i måneden er jeg begyndt fra 2011 at lave en liste over de bøger, som Saxo har til salg fra den kommende måned, som jeg selv måske kunne have lyst til at læse. Hvis du klikker her, kan du se de lister, jeg foreløbig har lavet på min "hovedblog" Bogbrokken- og det kommer snart en ny for maj måned!
Er der nogen derude i det virtuelle, som har bedre bud på, hvordan man kan følge med hurtigt og nemt, hører jeg meget gerne fra jer!

Hvad haster for DBC - og hvad haster ikke?

Det er rigtig godt, at DBC (Dansk BiblioteksCenter) for alvor er begyndt at tilføre Danbib foreløbige poster på formodentligt kommende populære udgivelser, nogle gange endda flere uger inden titlerne udkommer. Alle tiders! Men jeg har undret mig et par gange. Det seneste eksempel er, at allerede ca. tre uger før Erling Jepsens Hovedløs sommer kommer på gaden d. 28. april, kunne man finde posten i Danbib med faustnummer, bogmarkedsnummer, forsidebillede og det hele. Det er fint. Så kan bibliotekerne lave deres forudbestillinger i ro og mag og give deres lånere den service at sige til dem, at de bare kan reservere bogen i bibliotekets eget katalog.

Til gengæld er Helle Helles nye hit Dette burde skrives i nutid endnu ikke i Danbib. Bogen kom allerede d 15. april og Helle Helle er nok den danske forfatter, der har fået flest helsidesinterviews op til udgivelsen og stort set kun femstjernede anmeldelser.
Det eneste sted vi bibliotekarer ikke kan finde Helle Helle for øjeblikket er i - Danbib. Op jer!
Du kan allerede nu (før bogen er kommet i Danbib) se Bibliotekar Bagklogs andet jegs anmeldelse af Dette burde skrives i nutid på hans blog Bogbrokken

NYT 21. april: Det hjalp! Nu er Dette burde skrives i nutid repræsenteret i Danbib. Det var flinkt!