mandag den 25. juli 2011

Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse og udlånstallene

Da jeg tidligere på dagen var inde på vore lokale nynazisters hjemmeside for at se, om man skulle have skrevet en kommentar til tragedien i Norge, så jeg også følgende indlæg fra d. 4. juli:

"Bøger lånes som aldrig før: Og mens vi er ved det danske sprog. Hvis bibliotekernes udlån af bøger kan tages som en målestok, står det slet ikke så dårligt til med danskernes læselyst og det danske.
I 2010 lånte folkebibliotekerne godt 31 millioner bøger ud, og det svarer til, at hver dansker låner seks bøger om året på ét af landets biblioteker.
Det fremgår af den opgørelse, som Danmarks Statistik har offentliggjort.
Bøger, herunder tidsskrifter, tegner sig for godt 67 procent af bibliotekernes samlede udlån.
Det er da dagens positive nyhed ! "

Jeg gad nu godt vide, hvor mange af de 31 mill. udlån som Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse egentlig ville sætte pris på?

DNSB havde forøvrigt en kommentar til tragedien (Med titlen: "Det afhænger af øjnene der ser" fra 23.7), som i hvert fald jeg ikke kan finde hoved eller hale på. Kan du?
Se selv på DNSB's hjemmeside...
NYT: Siden har DNSB fundet i det mindste ét ben at stå på i terrorsagen i Norge - selv om benet står på en gyngende grund....

onsdag den 20. juli 2011

Bibliotekarer er vidunderlige mennesker...

"Bibliotekarer er vidunderlige mennesker, til dels fordi de ikke er klar over, hvor farlig viden er. Karl Marx vendte op og ned på det tyvende århundredes politiske landskab siddende ved et biblioteksbord. Men moderne bibliotekarer er mere bange for uvidenhed, end de er for den potentielle ødelæggelse, som viden kan føre med sig".


                                                      I: Walter Mosley: New York Karma, 2011 - s. 208