Denne gang var jeg faktisk lidt overrasket over hvor "seriøs", listen for skønlitterære tophittere på mit bibliotek så ud. Ikke mindre end tre litterære forfattere (Franzen, Helle & Thorup) har tilkæmpet sig pladser på den skønlitterære Top10 for Lyngby-Taarbæk Kommune pr. 24. maj. Og Jussi Adler-Olsen har i hvert fald også et andet sigte end bare det at underholde med sin bog.
Jeg har da tidligere set lister, som udelukkende bestod af krimier. Det er da ikke noget galt i i sig selv, og her er da kun tre krimiforfattere (gæt selv hvilke!), som sagtens kunne være afløst af nogle, som skriver langt bedre. Men også det er set værre. Fra mit synspunkt...
Her er Lyngbys skønlitterære TOP 10, efter antallet af reservationer:
- 104: Camilla Läckberg: Fyrmesteren
- 80: Elsebeth Egholm: Tre hundes nat
- 68: Adler-Olsen, Jussi: Journal 64
- 64: Auel, Jean M.: Hulernes sang
- 58: Jonathan Franzen: Frihed
- 56: Helle, Helle: Dette burde skrives i nutid
- 54: Jonasson, Jonas: Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet
- 53: Kepler, Lars: Paganinikontrakten
- 52: Sara Blædel: Dødsenglen
- 50: Thorup, Kirsten: Tilfældets gud
Ingen kommentarer:
Send en kommentar